Medborgerne fra Borgerens vinkel

Beretning om en uge i praktik hos Medborgerne – skrevet af Aima Hussain, der går i 9. klasse, og som var praktikant hos Medborgerne i Uge 47 - 21/11 - 25/11

Tidligt mandag blev jeg modtaget med en varm velkomst og dejlig morgenmad, vi planlagde ugens fremgangsmåde og lærte hinanden at kende. Men der var ingen tid at spilde, for der var en masse arbejde og meget lidt tid. Vi gik direkte ind i historien, historie er en vigtig ting mener jeg. Anne og jeg læste om Nørrebros historie og udfyldte skemaer der gav os et indblik i historiernes fremgang. Disse historier viser hvordan at borgerne i N og NV førhen har samarbejdet og fået deres ønsker opfyldt ved hjælp af hårdt arbejde. Mange forskellige fremgangsmetoder er blevet taget i brug gennem tidens løb.

Mit hold bestående af Andreas Lloyd, Natasha Al-Hariri, Anna Berg og Steve, var fantastiske, meget åbne. Jeg opdagede meget hurtigt et helt specielt fællesskab og samarbejde, noget der gav mig lyst til mere. Et fællesskab er meget vigtigt for at kunne føle sig tryk, og fra jeg trådte ind på kontoret, til jeg forlod det igen på min sidste dag følte jeg mig velkommen og tilpas.

IMG_2179-e1480080839123-450x600.jpg

Jeg blev introduceret til en hel del nye arbejdsmåder og mennesker, En til En-samtalerne, forskellige former for møder, sprogfaglighed, jeg lærte at se dybt ind i mig selv, tage mig selv i betragtning og skabe et forhold til mig selv - en meget beroligende, fredfyldt oplevelse. Også har jeg læst og læst - på dansk og engelsk, om alt og intet. Jeg har mødt arkitekter, musikere, folk der arbejder med filosofi, borgmesteren, politikere, kommunefolk osv.

En til En-samtalerne er et af de meget brugte metoder. En metode hvor man skaber et offentligt forhold og lærer hinanden at kende. Tirsdag mødte jeg ind ved Blågårdsgade, for at drøfte dagens planer og snakke om, En til En-samtalerne over en kop the, så hyggeligt. Derefter var Andreas, Natasa og jeg til møde med by omlægningen, angående flere åbne områder til borgerne, det mangler da også bare! De ville finde måder der kunne bruges til at inddrage de unge, og skabe et fællesrum hvor der var plads til alle og ikke kun nogle få grupper. Lidt som Medborgerne, der arbejder med at styrke borgernes fællesskab.

1-600x338.jpg

Hen på eftermiddagen var jeg til endnu et møde med mit team, mødet handlede om ”the youth” og om de forskellige udfordringer og problemer der er, det blev meget følelsesbasseret, ”nogle gange er hjertet klogere end hjernen” - mener jeg. Mødet blev afholdt på engelsk, og det var en udfordring - en udfordring, som var god da der blev inddraget sprogfaglighed, også elsker jeg også bare udfordringer. Også legede vi også så det var bare Amazing!

3-600x338.jpg

De Unge er en gruppe som i denne tid er meget udfordrede, vi unge kæmper med problemer som der førhen ikke er blevet tænkt over. Det er derfor vi skabte træet, ”problemernes træ”. Det træ der gav os indblik i hvad vi ville hjælpe befolkningen i Nørrebro og Nordvest med at gøre noget ved. Vores træ er delt op i tre. Grenene, stammen og roden. Roden er hvad vi ønsker at arbejde med, roden er de ultimative grunde til at problemerne opstår.

2-338x600.jpg

”Man skal ikke gøre for andre hvad de selv kan gøre” fortæller Natasha mig igen og igen. Vi kom ved hjælp af vores træ frem til at disse problemer kan løses af borgerne selv. Det er Borgernes kamp, og de vil Kæmpe den. Vi skal få dem til at udfolde sig, sådan at de sammen er så stærke at de kan kæmpe denne kamp.

Brainstormede på hvad vi ønskede at se forandret, og tænkte over hvordan vi så kunne føre disse ændringer til livs. Vi pressede vores sind for at finde brugbare løsninger. Da jeg er omgivet af sådan nogle stærkt sindede og kloge mennesker, kom vi frem til en del og er godt i gang med udarbejdelsen af det.

Jeg tænkte at den bedste måde at finde ud af hvordan man inddrager unge og fanger deres interessepunkter, er ved at spørge dem hvad de vil have. Så jeg satte noget af onsdag og torsdag af til at lave en ”Survey” som vi kalder det. Igen var alt stoffet på engelsk, da community organizing er et koncept der er blevet udviklet i USA og England. Survey’en blev fremragende, og vi er klar til at få svar. Jeg har også arbejdet med ”my value chart” og tvunget de andre til også at arbejde med det, jeg var måske liidt hård ved dem :). Men sådan er det jo bare, vi har det sjovt!

Jeg har læst i Andreas’ bog ”Borgerlyst”. Også sider jeg jo også her, foran denne lille skærm og arbejder på dette, det har jeg gjort løbende, så jeg ikke glemte nogle detaljer.

En af de ting som har gjort stort indtryk på mig, er hvordan at man i Medborgerne arbejder med alle borgerne som en helhed. Alle er borgere, vi arbejder ikke med unge, familier, udsatte eller nogle andre grupper, men alle borgerne som et fællesskab og en helhed.

Jeg har haft en Mega god oplevelse. Jeg er helt ked af, at jeg bliver nød til at gå herfra. Jeg er så glad for at jeg valgte at komme i praktik her, frem for alle de andre steder. Jeg har fået et godt indblik i arbejdslivet, og er kommet et skridt tættere på at vide hvad jeg vil lav i fremtiden.

Alt takket være mit fantastiske hold. Tak!

Be the first to comment

Please check your e-mail for a link to activate your account.

Vær med Spred budskabet

get updates