Det er nu fire måneder siden, at vi lancerede "Tryg Nørrebro Station"-kampagnen foran 430 lokale borgere i Nørrebrohallen. Undervejs har vi været i løbende dialog med Københavns Kommune, DSB, BaneDanmark og Metroselskabet. Og har således lært en masse om forholdene og planerne for området omkring stationen.

Her er en opsamling af hvad vi har lært, og hvad det står til at betyde for udviklingen af området.

Opsamlingen er ret omfattende, så her er en indholdsfortegnelse, så du hurtigt kan klikke videre til det, som du er særligt interesseret i:

1. Belysning
2. Adgang til toiletter
3. Vedligehold af stationen
4. Plads til ophold og grønt
5. Nye erhvervslejemål under højbanen
6. Selve stationsbygningen

 

1) Der er stadig brug for mere belysning

Hvad er status?

Efter pres fra Medborgerne og over 1200 lokale borgere har BaneDanmark sat lys op under højbanen foran Nørrebro Station, og DSB betaler for strømmen til lamperne.

 

Hvad er problemet?

Der er kun blevet sat lamper op over fortovet på den ene side af Frederikssundsvej. Så det ene fortov er stadig henlagt i mørke. Grundlæggende mener BaneDanmark, at belysning ikke er deres ansvar. Og aftalen er derfor, at belysningen er en midlertidig løsning de næste tre år, så Københavns Kommune kan lave en langsigtet løsning for belysning omkring stationen.

 

Hvad kan vi gøre?

Vi tager sagen videre til Teknik- og Miljøudvalget og sikre os, at de hurtigt påtager sig at sikre en langsigtet løsning og får sat lys op på det andet fortov.

 

2) Offentlige toiletter er kommunens ansvar

Hvad er status?

DSB har ingen planer om at åbne eller gen-etablere toiletter på stationen. De har lukket toiletter på næsten samtlige af deres stationer over hele landet. Og der, hvor der er blevet etableret offentlige toiletter, drives de i stadigt større grad af andre. På Nørreport station vedligeholdes og drives toiletterne af Københavns Kommune, og DSB mener, at det på samme vis må være en kommunal opgave at drive offentlige toiletter på Nørrebro Station, hvis behovet er der.

 

Hvad er problemet?

Pt. har kommunen planer om at etablere et offentligt "Københavner-toilet" på pladsen foran stationen senest i 2020. Vi mener, at det er alt for lang tid at vente i forhold til, at der er et stort behov for offentlige toiletter nu. Manglen på offentlige toiletter gør, at mange lokale caféer og butikkers kundetoiletter bliver sat under hårdt pres.

Som reaktion på vores underskriftsindsamling har DSB har indvilliget i at gen-åbne toiletterne i stationsbygningen, under forudsætning af Københavns Kommune står for driften af dem. Vi afventer derfor nu en tilbagemelding fra Københavns Kommunes toiletstyregruppe (ja, sådan én findes der!), om de vil stå for toilet-driften.

 

Hvad kan vi gøre?

Vi må gøre Teknik- og Miljø-borgmesteren opmærksom på sagen og dermed sikre, at forvaltning prioriterer at overtage driften af toiletterne snarest muligt, så der er adgang til toiletter indtil kommunen kan udvikle en mere langsigtet løsning.

 

3) Vedligehold er dyrt og prioriteres ikke

Hvad er status?

DSB prioriterer ikke at fjerne grafitti og hærværk fra stationsbygningen. Dette skyldes ironisk nok, at bygningen er fredet, og vedligehold derfor er meget omkostningsfuld. Og dels fordi der lynhurtigt kommer ny graffiti og hærværk. BaneDanmark har et ikke-eksisterende budget til fjernelse af graffiti på bropillerne og højbanen. Og i praksis fjerner de derfor kun graffiti fra broen, hvis det er direkte stødende og de får mange klager.

 

Hvad er problemet?

Ingen af aktørerne tager ansvar for problemet. Både DSB og BaneDanmark fremfører, at udfordringen med vedligehold primært er kulturel og handler om at brugen af stationen og området skal ændres, så der er mere liv og mere ophold, hvilket kan gøre, at folk ikke laver hærværk. Men de vil ikke sætte ressourcer af til at løse problemet.

 

Hvad kan vi gøre?

Vi har spurgt BaneDanmark, om det vil være muligt at få tilladelse til at udsmykke bropillerne fx med street art af lokale, respekterede kunstnere. Men BaneDanmark tillader ikke direkte udsmykning på betonoverfladerne på banebroer, bl.a. fordi de let skal kunne se, om der opstår revner i betonen. I stedet foreslår de, at der sættes lægter op til at dække bropillerne, og der så males på dem. Lidt i stil med de nuværende metrohegn.

Vi kan både presse BaneDanmark og Københavns Kommune til at finde midler til at lave udsmykning på højbanen, som kan være med til at skabe et trygt og imødekommende sted, som ikke inviterer til hærværk.

 

4) Der er masser af planer for området, men ingen penge

Hvad er status? 

Lige fra vi startede kampagnen har flere lokale borgere henvendt sig og forundret spurgt, hvorfor vi har valgt at sætte fokus på Nørrebro Station. De henviste til den borgerinddragelsesproces, som lokaludvalgene stod for i 2014/2015, og det efterfølgende idéoplæg, der beskriver, hvordan området omkring stationen kan udvikles, når Metrobyggeriet er færdigt. Havde vi ikke læst det? Hvorfor sætte fokus på stationen, når der allerede er en plan?

Vi har skam læst op på de forskellige idéoplæg, der har været for området omkring stationen. Og vi arbejder sammen med begge lokaludvalg i forhold til kampagnen.

Sagen er, at trods de mange planer, er der desværre endnu ikke afsat kommunale midler til at udvikle området. For at være helt præcis: Metroselskabet har afsat midler til genetablering af Folmer Bendtsens Plads, hvor den nye metrostation kommer til at ligge (på Metrobyggepladsen, der ligger ved Lundtoftegade/Frederikssundsvej). Og der er afsat midler til at etablere en busgade under højbanen. Men ellers er der ikke sat penge af til at realisere det idéoplæg, der er blevet udarbejdet.

Både Nørrebro og Bispebjerg lokaludvalg og kommunens egen forvaltning har ellers prøvet at gøre opmærksom på problemet, og fremsat det som budgetønske til de kommunale budgetforhandlingerne de senere år. Men ej heller ved de seneste forhandlinger i september blev der afsat midler til at realisere idéerne fra idéoplægget.

 

Hvad er problemet?

Den manglende politiske prioritering af området betyder, at der er ikke afsat midler til at udvikle Bazar-grunden – den trekantede plads foran Føtex, hvor der i dag også er Metrobyggeplads. Aftalen med Metroselskabet er, at de gendanner pladsen som den var før byggeriet. Men dengang lå der butikker på grunden, og metroselskabet er ikke forpligtet til at bygge nyt. Så som det står nu, gendanner de bare pladsen som en tom byggegrund. En åben grusplads lige midt i et af Københavns travleste trafikknudepunkter!

Bazargrunden, som den ser ud i dag. Når Metroen står færdig og hegnet bliver fjernet, vil der bare være en tom grusdækket byggegrund tilbage.

Bazargrunden, som den ser ud i det idéoplæg, som COBE arkitekter udarbejdede efter borgerinddragelsesprocessen i 2015.

I stedet kunne vi få en nyt torv, der kan binde Nørrebro og Nordvest bedre sammen og gøre, at området er et trygt og naturligt samlingspunkt og opholdssted, snarere end et sted, man hurtigst muligt tager videre fra, sådan som det er i dag.

 

Hvad kan vi gøre?

Det er allersidste chance, hvis vi skal undgå en endnu tom grusgrund midt i byen (ligesom Skoda-grunden på den modsatte side af højbanen, hvor Verdenshjørnet nu ligger). For selvom metroen først står færdig i sommeren 2019, så er det en langsommelig proces at lave arkitektkonkurrence, designe, planlægge, projektlede og udføre en sådan plads. Og egentlig skulle midlerne have været afsat i budgettet for 2018.

Men vi har en sidste chance: I begyndelsen af marts forhandler Borgerrepræsentationen den såkaldte Overførselssag. Kort fortalt er det de overskydende midler, der ikke blev brugt i kommunens budget for 2017, der bliver overført til nye projekter. Og det er fordelingen af disse midler, som den nyvalgte borgerrepræsentation skal forhandle om. Og her kan vi gøre politikerne opmærksom på det akutte behov for midler til området omkring Nørrebro Station. Ikke bare til Bazar-grunden, men også til at sikre permanente forbedringer af belysning, adgang til toiletter og vedligehold omkring stationen.

 

5) Der kommer nye erhvervslejemål under højbanen

Hvad er status? 

BaneDanmark ejer sokkelgrunden under selve højbanen. De er nu gået i gang med at åbne buerne under højbanen (langs Folmer Bendtsens Plads) og gendanne dem som erhvervslejemål med glasfacader (som det også ses i idéoplægget fra 2015).

De planlægger indgange og strøgaktiviteter på Nørrebro-siden, da der er morgensol her, og fordi der er bedre plads. De nuværende planer lægger op til cykelparkering i to etager på Nordvest-siden. En del af indgangene fra denne side vil også have glasfacader.

Illustration af de kommende erhvervslejemål under højbanen, som de ser ud i idéoplægget fra COBE arkitekter.

Hvert brofag vil kunne rumme en butik på ca. 100 m2, og BaneDanmark er netop blevet færdige med at byggemodne under buerne. I hele 2018 vil Metroselskabet arbejde på genetablere forpladsen og lægge belægning. Og så vil BaneDanmark få adgang igen fra d. 1/1 2019. Målet er, at butikkerne skal være klar til Metro-ringen bliver åbnet i sommeren 2019.

 

Hvad er problemet?

Gennem de seneste år har BaneDanmark samarbejdet med Københavns Kommune om at finde lejere, der passer ind i kommunens planer. Blandt de ønskede erhverv er café, restaurant og bager. Det er vigtigt for BaneDanmark, at erhvervslejemålene er så nemme for dem at bestyre som muligt og økonomisk rentable og derfor er de sammen med Københavns Kommune i dialog med én lejer, der vil leje samtlige lejemål. De vil ikke fortælle hvem den interesserede lejer er, men siger blot, at det er en virksomhed med “lokalkendskab”, som “flere af jer sikkert kender”.

Via BaneDanmark har vi bedt denne potentielle lejer om at give sig til kende, så vi kan mødes med dem og høre deres planer for området. Men vi har endnu ikke hørt fra dem.

 

Hvad kan vi gøre?

Hvis vi vil have medindflydelse på hvordan rummene under højbanen bliver brugt og hvilke virksomheder, der kommer til at drive butikkerne, skal vi lægge yderligere pres på Københavns Kommune og BaneDanmark til at fortælle om deres planer for erhvervslejemålene og hvilke kriterier de opstiller for potentielle lejere. Og vi kan med fordel præsentere vores egne kriterier til, hvilke erhverv vi mener, der bør være under højbanen.

 

6) Nørrebro Station ændrer funktion med metroen

Hvad er status? 

I forbindelse med den nye metrostation vil DSB etablere rulletrapper og elevatorer direkte op til S-togsperronerne. Det betyder, at langt de fleste passagerer vil gå direkte op til perronerne, uden at komme ind i selve stationsbygningen. Derfor planlægger DSB at ændre bygningens funktion, herunder at etablere glasfacade på bagsiden af bygningen, under højbanen, hvor buerne vil blive åbnet for at lette adgang til stationen. DSB ønsker også at genåbne de gamle døre ud mod Frederikssundsvej (altså ud til fortovet under højbanen). DSB er ligeledes forpligtet til at opretholde elevatorer og trapper i stationsbygningen, da det er et politisk krav, at der skal være to sæt elevatorer og trappeopgange på hver metrostation.

Disse planer er dog stadig på udviklingsstadiet. Og DSB skal stadig have godkendelse fra Slots- og ejendomsstyrelsen, eftersom selve stationsbygningen er totalt fredet. Men DSB er åbne overfor forslag til hvilke typer af erhverv, der kan skabe liv i bygningen og et positivt social rum i selve stationsbygningen. Det behøver ikke at være en Seven/Eleven. Eftersom DSB er økonomisk pressede, og selv skal spare, kan de ikke give huslejenedsættelse, og derfor er deres primære kriterie, at det er erhverv, der er økonomisk levedygtige.

 

Hvad er problemet?

Vi risikerer, at stationen bliver et stort dødt rum midt i vores kvarter. Der er enormt potentiale i at udvikle stationen til at være et samlingspunkt og mødested. Både i kraft af den smukke, fredede bygning, men også i kraft af dens placering og udformning, der kan rumme mange forskellige funktioner til glæde for kvarterets beboere.

Nyt lys på Nørrebro Station: Billeder fra arkitekten Nick Shurey's afgangsprojekt fra Arkitektskolen i København, der viser nye muligheder for at gøre Nørrebro Station indbydende og imødekommende gennem lysdesign.

 

Hvad kan vi gøre?

Vi kan skabe en vision for stationsbygningen, der kan give den nyt liv indenfor rammerne af fredningsbestemmelserne, og som kan begejstre pengestærke aktører som fx RealDania eller Københavns Kommune til at skaffe midler til at købe bygningen og bruge den på helt nye måder. Eller mindre ambitiøst: Vi kan hjælpe DSB med at finde relevante lejere, der kan skabe nyt socialt og kulturelt liv i bygningen i de nuværende kiosk-lokaler.

 

**

 

DSB og BaneDanmark har forklaret, at grunden til, at de ikke har meldt officielt ud endnu om Nørrebro Station, er, at deres planer endnu ikke er officielt godkendt og besluttet af deres ledelse. Som udgangspunkt kommer der først ny information ud fra deres side, når beslutningsprocessen er slut.

Men da vi mødtes med dem, foreslog de selv, at vi samler den tilgængelige information om planerne for stationsområdet, og linker til den information, som de hver især har på deres egen hjemmeside. Det har vi nu gjort.

Spørgsmålet er så nu, hvordan vi som medborgere i vores kvarter vil reagere på denne viden. Vores kampagneteam har valgt at stille følgende krav til Borgerrepræsentationen:

1) Bedre belysning, adgang til offentlige toiletter og bedre vedligehold/udsmykning af stationsområdet. Tre krav, som over 1200 lokale borgere allerede har bakket op om. Pris: Forventet 2-5 millioner kr

2) Etablering af en offentlig plads på bazargrunden som samlingspunkt for kvarteret. Pris: ca. 30 millioner kr (som beskrevet i forvaltningens seneste budgetnotat).

 

Hvis du vil være med til at rykke på disse mål og sikre, at området omkring Nørrebro Station bliver et trygt og imødekommende samlingspunkt i vores kvarter, så giv lyd og meld dig til vores kampagneteam!