Træning i community organising

Vi afholder løbende træningsforløb for engagerede borgere, der leder eller er frivillige i et lokalt fællesskab (skole, kirke, moské, fagforening, boligorganisation eller frivillig forening), og som ønsker at styrke deres lederskab og gennemslagskraft i lokalsamfundet.

Vores træning bygger på den amerikanske tilgang community organising, der er en metode til at organisere lokalsamfundet på tværs af forskelligartede lokale fællesskaber om sager, som de alle er optagede af. Træningen er udviklet i samarbejde med den britiske borgeralliance Citizens UK, der har mere end 25 års erfaring med community organising.
Træningen består af en kombination af teori, praktiske redskaber, rollespil, historier og samtaler, og dækker blandt andet:

  • Hvordan du kan omsætte dine værdier til praktisk handling i hverdagen.
  • Hvordan du kan arbejde med relationsopbygning til at udvikle din organisation og jeres muligheder for at skabe forandringer i jeres lokalsamfund.
  • Hvordan du kan udvikle lokalt lederskab og engagement i din organisation.
  • Hvordan du kan være med til at skabe politiske og sociale forandringer på de områder, som du er optaget af.

Træningsforløbene er primært for ledere fra de lokale organisationer, der er eller ønsker at blive medlemmer af borgeralliancen Medborgerne N-NV. Hvis du ikke er fra en lokal medlemsorganisation, og er interesseret i at deltage i et træningsforløb, kan du kontakte os for at høre nærmere om mulighederne for at deltage.

Se datoer for kommende træningsforløb herunder:

  • Lørdag d. 21. og søndag d. 22. januar 2017, København
  • Lørdag d. 25. og søndag d. 26. marts 2017, København
  • Lørdag d. 2. og søndag d. 3. september 2017, København
  • Lørdag d. 11. og søndag d. 12. november 2017, København