Børneforeningen KATJS bliver nyt medlem af Medborgerne

Vi er stolte over at præsentere KATSJ, som nyt medlem af Medborgerne!

Børneforeningen KATSJ glæder sig over at kunne introducere børn og unge til ’community organising’, hvor de får lov til at opdage, hvordan det at samarbejde med andre lokalforeninger og organisationer kan være med til at skabe positive forandringer i deres lokalområde. Sammen med Medborgerne får børn og unge lov til at stikke hånden ned i den demokratiske jord, om man så må sige. KATSJ ønsker, at demokratiske processer er en del af vores yngste borgeres værktøjskasse, så vi hjælper dem med at få de bedst mulige forudsætninger for at være handlekraftige borgere igennem livet.

KATSJ er en multietnisk børneforening med hjemsted på Drejervej i Nordvest. Der er cirka 170 børn tilknyttet i alderen 0 til 12 år. Foreningen bygger på et kristent livs- og menneskesyn; og ønsker via events, lejre og ugentlige aktiviteter at fremme integration, kreativitet, fordybelse og fællesskab børnene imellem.

Velkommen til! 

Læs mere om KATSJ her

Be the first to comment

Please check your e-mail for a link to activate your account.

Vær med Spred budskabet

get updates