HK Service Hovedstaden bliver Medborgernes medlem nr. 12!

Vi er stolte af at kunne præsentere Medborgernes medlemsorganisation nummer 12: HK Service Hovedstaden! HK som helhed har over 5000 medlemmer på Nørrebro og Nordvest, og er derfor en stærk allieret for vores spirende borgeralliance.

René Knudsen, formand for HK Service Hovedstaden, begrunder beslutningen om medlemskabet med ønsket om at komme tættere på medlemmerne: "Ved at være til stede der, hvor medlemmerne er, og ved at engagere os i netop deres hverdag, kan vi højne tilfredsheden blandt medlemmerne, og måske endda gøre potentielle medlemmer opmærksomme på, hvilket fællesskab man også er en del af, når man er medlem af HK."  

2017-11-14_10.47.32.jpg

René Knudsen, formand for HK Service Hovedstaden, modtager medlemsbeviset af Ruth Gøjsen, forkvinde for Medborgerne.

 

I en klumme i Altinget i dag beskriver han, hvordan han ser denne form for lokale engagement som en central del af fagbevægelsens DNA og det at bakke op om det enkelte medlems behov og hverdag. Og denne hverdag foregår primært lokalt: Er der gode daginstitutioner? Fungerer infrastrukturen til og fra arbejde? Er det trygt at færdes alene på gaderne? "Listen er lang, og i det fællesskab, som fagbevægelsen er bygget op omkring, er det vigtigt, at vi også her gør vores stemme gyldig," konkluderer han.

 

Vi er glade for, at HK Service Hovedstaden viser vejen for, hvordan fagbevægelsen kan styrke sit lokale engagement – og håber, at det kan være med til at inspirere andre fagforeninger til at gå samme vej.

 

Be the first to comment

Please check your e-mail for a link to activate your account.

Vær med Spred budskabet

get updates