Medborgernes første boligforening: KAB Grøndalsvænge

Boligforeninger er central del af ethvert lokalsamfund. Og derfor er vi ekstra stolte over at kunne byde velkommen til KAB Grøndalsvænge, der som den første lokale boligforening har valgt at melde sig ind i Medborgerne.

Dorte Mondrup og Heidi Bruus Bentzen fra KAB Grøndalsvænge modtager medlemsbeviset af Medborgernes forkvinde Ruth Gøjsen.

 

Afdelingens fulde navn er Grøndalsvænge, afdeling 1072-1 i Boligselskabet AKB København, men i daglig tale kaldes den bare Jordbærvej, da alle afdelingens 83 boliger ligger på den stille Jordbærvej lige ved Fuglebakken Station og Grøndalsparken.

Afdelingen er en såkaldt AlmenBolig+ afdeling, hvilket betyder, at  afdelingen ikke har en vicevært eller andre støttefunktioner, men at beboerne i stedet løser disse vedligeholdelsesopgaver sammen i fællesskab. Til gengæld er huslejen lavere, end den ellers ville have været. Afdelingen har eksisteret siden 2012, og har en stærk kerne af beboere, der har boet i afdelingen lige siden starten.

Afdelingen har valgt at melde sig ind i Medborgerne for at styrke relationerne til resten af kvarteret og for at få rådgivning, støtte og allierede til at etablere et lokalt medborgerhus i det gamle vandværk, der ligger lige ved siden af afdelingen.

Vi glæder os til samarbejdet – og håber, at det kan inspirere andre lokale boligforeninger til at gå samme vej og engagere sig i Medborgerne!

Be the first to comment

Please check your e-mail for a link to activate your account.

Vær med Spred budskabet

get updates