Mød Medborgernes nye unge-organiser

Vi er enormt glade for at kunne præsentere Janni Nielsen som vores nye community organiser. Hun starter 1. juni i en stilling med særligt fokus på at organisere lokale unge på Nørrebro og Nordvest.

Janni brænder for arbejdet med inddragelse af lokale unge. Det har hun vist både i sit frivillige engagement i Red Barnet Ungdom, hvor hun bl.a. har haft posten som national forkvinde. Og i sit arbejde hos både Mellemfolkeligt Samvirke og senest hos Askovfonden KBH+. Begge steder har hun arbejdet direkte med at engagere unge fra bl.a. Indre og Ydre Nørrebro, Bispebjerg, Tingbjerg og Bellahøj og støtte dem i at skabe deres egne projekter og selv rykke på det, der er vigtigt for dem.

I kraft af dette arbejde har Janni en stærk forståelse for lokale unge og deres behov for at genvinde en grundlæggende tro på at det nytter at kæmpe for optimale forhold for alle og få succesoplevelser med demokratiet i praksis. Og hun er den helt rette til at at udfordre og støtte dem i dette.

Derfor glæder vi os rigtigt meget til at få Janni med på holdet, hvor hun skal lede projektet "Unge Medborgere", der med en treårig bevilling fra Tuborgfondet har gjort det muligt for os at arbejde målrettet med at organisere og træne unge på Nørrebro-Nordvest, så de sammen kan handle på de problemer, som de oplever.

I kan godt glæde jer til at møde hende!

 

 

Be the first to comment

Please check your e-mail for a link to activate your account.

Vær med Spred budskabet

get updates