Over 430 borgere fra op mod 100 forskellige lokale fællesskaber var samlet i Nørrebrohallen til Stemmer fra Nørrebro-Nordvest. Sammen fejrede vi vores kvarter og forpligtede 8 topkandidater til at samarbejde om Medborgernes tre mærkesager efter efterårets kommunalvalg. Her kan du se stemningsbilleder og links fra mediernes dækning af arrangementet ...
Arrangementet blev dækket i:
- Nørrebro Nordvest Bladet
- Altinget
- P4 København (to korte indslag hhv. ca. 16.40 og 17.40)
- Dagbladet Information
- Netavisen Sameksistens
Herunder en række stemningsbilleder taget af fotografen Sofia Busk:
Der var børneaktiviteter udenfor på Den Røde Plads, mens arrangementet stod på indenfor.
Arrangementet startede med to børnekor, der mindede alle tilstedeværende om, at børnene skal leve i den fremtid, vi skaber til dem.
Fenek og Sabrina fra Ågårdens Ungefællesskab fortalte historien om, hvordan de startede deres eget fællesskab, fordi der ikke var plads til dem i de lokale ungdomsklubber.
Kirsten Birk Olsen og Mohamad El Jahim fortalte om deres oplevelser som forældre på Nørrebro og Nordvest.
De 8 topkandidater lyttede opmærksomt de første halvanden time, og fik derefter lejlighed til at dele, hvad der havde gjort indtryk på dem. Alle 8 forpligtede sig på at samarbejde med Medborgerne efter valget.
Arrangementet afsluttedes med en livlig fællessang og masser af energi.
Be the first to comment
Sign in with