I går havde vi fået æren af at holde årets båltale på ved Peblinge-søen. Og vejret var i dén grad imod os: Det stod ned i stænger og mange folk blev forståeligt nok hjemme. Men I skal ikke gå glip af Natashas tale af den grund.

I kan se talen i dens fulde længde på Facebook – eller læse den herunder.

Kære alle,

Tusind tak for at give mig muligheden for at stå her foran jer i dag.

Da min familie og jeg kom til Danmark som flygtninge for 27 år siden, blev vi placeret i Gentofte Kommune. Men jeg er kommet her på Nørrebro siden jeg var helt lille. For bydelens lyde, farver og energi har altid fascineret og draget mig. Jeg har altid følt mig hjemme her. På Nørrebro.

I dag fejrer vi sommerens lyse nætter - med regn, tæpper, paraplyer og alt hvad der hører til en ægte dansk sommer.

Og om lidt sender vi sammen heksen til Bloksbjerg. Vi fordriver det onde og gør plads til lyset, varmen og freden. Men det med at fordrive det onde, og bane vejen for det gode er ikke noget vi skal overlade til heksen og bålet. Det er ikke noget der skal overlades til en årlig symbolsk begivenhed. Det er ikke noget der kommer af sig selv. For det er i høj grad noget vi i fællesskab gør, dag efter dag her på Nørrebro.

Nørrebro er kendt for mange ting - men især for sine stærke fællesskaber.

Her har arbejderbevægelsen sine rødder. Det var her, at nogle af de første andelsboliger og almene boliger blev bygget – af lokale folk for lokale folk.

Her har kvindebevægelsen sine rødder. For mere end 100 år siden blev idéen om Kvindernes Internationale Kampdag brygget i det gamle Folkets Hus på Jagtvej 69 kun nogle hundrede meter (peg) dén vej.

Her blev Grundtvigs egen højskole grundlagt på det, vi idag kender som Haraldsgade.

Her startede de lokale kirker nogle af Danmarks første daginstitutioner, fordi de jo praktisk nok havde lokaler, der alligevel stod tomme 6 dage om ugen.

Og her overtog BZ-bevægelsen nogle af de huse, der stod tomme alle ugens syv dage.

Og det er også her på Nørrebro, at der bliver bygget moskeer og inviteret til ramadanmiddage for alle byens borgere. Og der bliver holdt festivaler, der samler os. Og vi har altid dørene åbne for resten af byens borgere.

Historien vidner om at Nørrebro alle dage har været præget af praktiske, handlekraftige fællesskaber, der har skabt forandringer i stedet for bare at tale om dem.

Og vi gør det stadig.

Men vores Nørrebro er også under rivende forandring. Nye folk kommer til. Jeg har veninder, der for 10 år siden syntes Nørrebro var farligt og aldrig kunne drømme om at bo her, og som i dag er flyttet hertil fra Gentofte og har lært at elske bydelen på godt og ondt.

Men bare fordi vi bor tæt sammen, betyder det ikke, at vi kender vores naboer. Vi kan ikke tage tidligere tiders fællesskab og sammenhold for givet. I dag er Nørrebro blevet et levende eksempel på, at man kan leve side om side uden nogensinde at komme tæt på hinanden.

Der er stadig større skel mellem dem, der handler i Irma City og dem, der handler i Istanbul Bazaar. Størrelsen på pengepungen afgør desværre alt for ofte hvor vi ses, og om vi ses.

Det gælder ikke bare i kassekøen, men også i hvilke skoler vores børn går i, hvilke caféer, vi besøger, og hvilke foreninger, vi engagerer os i.

I en travl hverdag er klart det nemmeste bare at fokusere på det helt praktiske. Vi afleverer vores børn i vuggeren, tager på arbejde, henter børnene, laver mad og slutter dagen af med lidt Netflix - og i morgen kører møllen igen.

Men hvordan skal vi lære vores børn at være gode naboer, hvis vi ikke selv tager os tid til at være det? Hvordan skal vi kunne sikre det mangfoldige og spraglede Nørrebro vi alle elsker, hvis vi alle bare passer vores eget? Hvordan skal vi være fælles om Nørrebro, hvis vi ikke mødes og lærer hinanden at kende?

Spørg dig selv: Hvis jeg flyttede fra Nørrebro i morgen, ville mine naboer så savne mig?

Hvor meget ved du egentlig om dine naboer? Ved du, hvilke bekymringer, de gør sig? Ved de, hvilke bekymringer, du gør dig?

Der er stadig mange bekymringer på Nørrebro. Der er mange ting her på Nørrebro, som ikke er i orden.

Det er ikke i orden, at der er folk i vores kvarter, der føler sig så utrygge, at de har Station Bellahøj på speeddial.

Det er ikke i orden, at der er folk, der har boet her halvdelen af deres liv, der bliver presset ud af de stigende huslejer.

Det er ikke i orden, at der er folk, der frygter for deres børns sikkerhed i trafikken på grund af de mange biler på de små sidegader.

Der er mange ting, der ikke er i orden. Ting, der hver dag får os til at tænke “er der ikke snart nogen, der GØR noget?!”

Gode naboer er dem, der gør noget. Sammen. Det er dem, der ikke bare tænker, "at nogen burde gøre noget", men som også siger: "Kom, lad os gøre noget!"

Der er heldigvis stadig mange gode folk, der arbejder for at gøre Nørrebro bedre for os alle.

Det er folk som Mette fra foreningen Brug Folkeskolen. Mette er en af de forældre, der er gået sammen om at få flere ressourcestærke familier til at vælge folkeskolen til. De siger “Brug Folkeskolen sammen med os!” For når vores børn går i samme skole, lærer vi voksne også hinanden bedre at kende.

Det er folk som Mudi fra foreningen Fritidsakademiet, der hver dag arbejder for at give vores unge muligheder for at prøve kræfter med fritidsjobs, så de kan træde ind på arbejdsmarkedet og være rollemodeller for yngre brødre og søstre. For når vi arbejder sammen, lærer vi hinanden meget bedre at kende.

Det er folk som Morten fra foreningen Trampolinhuset, der hjælper asylansøgere og flygtninge med at lande i Danmark og tage springet fra asylsystemet ud i samfundet med netværk, arbejde og fornyet mod. For når vi tager godt imod vores nye medborgere, bringer det også de af os, der har boet her længe, tættere sammen.

Gode initiativer som disse gør hver især en stor forskel for Nørrebro. Men de kan ikke stå alene. Vi behøver ikke alle gøre så meget som Mette, Mudi og Morten. Men vi burde alle gøre noget.

Spørg dig selv: Hvornår har du sidst tænkt, at "nogen burde gøre noget"? – og hvad gjorde du så selv?

Vi kan kun løse de problemer vi har på Nørrebro ved at stå sammen om at finde levedygtige løsninger. Ikke flere kortvarige projekter, som kører hurtigt trætte. Ikke flere lappeløsninger. Varige løsninger kræver varigt samarbejde.

Derfor har vi startet Medborgerne. Det er en alliance af alle gode naboer på Nørrebro og Nordvest. Vi vil samle alle de lokale frivillige foreninger, kirker, moskéer, skoler, fagforeninger, boligforeninger og andre fællesskaber, der vil være med til at gøre livet i vores del af byen endnu bedre. Vi vil lave kommuneinddragelse i stedet for borgerinddragelse. Vi vil gøre det lettere at være gode og handlekraftige naboer sammen. Så man aldrig står alene, når man tænker, at nogen burde at GØRE noget.

For vi mener, at det er alle os – medborgere og gode naboer – der sammen skal bestemme, hvilket Nørrebro vi vil ha’. Kun sammen kan vi sikre et Nørrebro der kan rumme os alle. Et Nørrebro, hvor vi tør forpligte os på hinanden. Et Nørrebro, der tør være sin egen.

Det hele starter med jer. Hver enkelt af jer, gode borgere på Nørrebro. I kan begynde allerede nu. Hils på en nabo, som I endnu ikke kender, og ønsk dem en glædelig Sankt Hans.

Lad os sammen fejre lyset, varmen og freden. Lad os sammen fordrive det onde, og bane vejen for det gode.

Tak for ordet, rigtig glædelig Sankt Hans.