Ny organiser hos Medborgerne: Claudia El Hage

Vi er meget glade for at kunne præsentere Claudia El Hage som ny organiser hos Medborgerne. Når hun starter den 1. august 2018, vil hun være den tredje ansatte i vores lille organiser-team.

Med sig har Claudia en solid erfaring med organisering og inddragende undervisning fra Mellemfolkeligt Samvirke, Tænketanken Cevea og Huset DeltagerDanmark, samt i sin fagforening, hvor hun sidder i bestyrelsen.

I en politisk virkelighed, hvor beslutninger alt for ofte træffes henover hovederne på dem, det handler om, brænder Claudia for at sikre at helt almindelige menneskers stemme bliver hørt. 

Hos Medborgerne vil Claudia have særligt fokus på at opsøge og engagere nye lokale medlemsorganisationer, samt udvikle og drive nye kampagner i samarbejde med ledere og lokale borgere. Vi glæder os til at have hende med på holdet!

 

Claudia overtager stillingen fra Andreas Lloyd, der d. 1. august stopper efter to et halvt år som ansat hos Medborgerne.

Be the first to comment

Please check your e-mail for a link to activate your account.

Vær med Spred budskabet

get updates